Det overordnede budskab lyder: Gør altid alt hvad du kan for at undgå spamfilteret.
En af de store fordele ved emailmarketing er den oplagte mulighed for at opbygge tillid og loyalitet hos dine modtagere. Du kan dog ligeså nemt risikere at gøre det modsatte, hvis du ikke er opmærksom på, hvad dine modtagere forventer.
A). Brug SPF-records.
Læs mere under SPF.
B). Inkluder et afmeldingslink i dine emails og sørg for at det virker.
På denne måde opfordrer du de modtagere, som alligevel ikke ønsker at modtage dit nyhedsbrev, til at afmelde det frem for at markere det som spam.
C). Brug double opt-in bekræftelse.
Bruger du denne bekræftelsesform, sikrer du dig, at de tilmeldinger, du får til dit nyhedsbrev, bliver bekræftet af den faktiske modtager - læs mere under pkt. 4 A.
D). Fjern kontakter hvis indbakke afviser dine emails
Til dette formål kan du benytte automatisk behandling af afviste emails.
Anses for god praksis.
E). Sørg for at dine emails har et konstant designmæssigt udtryk for ikke at forvirre dine modtagere.
Forvirring er lig med irritation, og irriterer du dine modtagere, er det sandsynligt, at de efter kort vil markere dine emails som spam.
F). Sørg for at indholdet i dine emails er sammenhængende med det, dine kontakter forventer.
Endnu engang: undgå at irritere dine modtagere.
G). Sørg for at emnelinjen er velovervejet og leverer et fængende budskab.
Sørg at emnelinjen giver dine modtagere mere lyst til at åbne dine emails end til at slette dem.
H). Send kun til kontakter som har givet dig tilladelse til at sende emails til dem.
I). Send ikke til kontakter som har afmeldt sig.
J). Undgå at bruge mange dollartegn, udråbstegn, overdrevet kapitalisering osv. – alt med måde.
Emailklienternes spamfiltrer skanner indholdet i alle emails, og nogle tegn er mindre velset end andre, hvis de bruges forkert.
K). Præfiks alle links med http://.
Anses for god praksis.
Det er i øvrigt en god ide at følge reglerne som CAN-SPAM initiativet udstikker.