Zone oversigt:
Zoneoversigten viser oversigten over oprettede pegninger på dit domæne.
Navn er navnet på DNS recorden, eksempelvis www.ditdomæne.dk, som gør at domænet peges korrekt videre til den ønskede destination. Som standard står www.ditdomæne.dk til at pege på webserverens ip-adresse.
Type:
Der findes forskellige typer DNS records. A, AAAA, TXT, CNAME, MX, NAPTR, SRV og NS. Disse vises i oversigten over typer, og kan naturligvis også vælges når du opretter en DNS record.
A-record:Mulighed for at pege på en ip-adresse/ipv4
AAAA-record:Mulighed for at pege på en ipv6 ip-adresse.
TXT-record:Mulighed for at pege på en tekst streng. Den bruges typisk til at oprette SPF records med.
MX-record:Er udelukkende mailorienteret og fortæller dit domæne hvortil mails skal leveres. Her kan dersagtens figurere flere records.
NAPTR-record:bruges oftes til internet telefoni/VOIP som står for Voice Over Ip.
SRV-record:Åbner op for en mere avanceret DNS kontrol, som ikke understøttes af de normale DNS-typer.NS-record:Benyttes til at fortælle hvem der styre navneserveren på domænet.
TTL:
TTL, står for Time To Live og bruges til at definere hvor tit recorden skal opdateres. Standard sættes disse til 3600.
Værdi/Destination:
Værdien i oversigten viser destinationen på DNS pegningen. Her kan der både stå ip-adresser, webadresser, og tekst strenge.
Opret ny record:
Når du vil lave en ny record, skal du sikre dig at recorden du ønsker at lave ikke allerede eksistere i oversigten. I dropdown menuen Type, vælger du selv hvilken type record du ønsker at oprette. Når du har lavet den ønskede record, skal du huske at klikke på knappen ”Udgiv ændringer”. Bemærk! Hvis du skal lave mere end 1 record, bør du vente med at udgive, til alle records er oprettet.
Sletning af record:
Hvis du ønsker at fjerne en DNS record, skal du blot klikke på det rødekryds til højre i Zone oversigten.
Ændring af record:
Hvis du ønsker at ændre/redigere en DNS record, skal du klikke på tandhjulet til højre i zone oversigten. Når du har rettet den ønskede pegning, klikker du gem og derefter udgiv ændringer.
Opret en viderestilling:
Hvis du vil oprette en viderestilling kan du via topmenuen, klikke på ’Ny viderestilling’. Som du kan se efter navnefeltet, er dit domæne allerede udfyldt. Start med at oprette en record hvor du undlader at udfylde navnefeltet, således dit domæne også kan viderestille hvis der måtte være besøg på domænet uden at skrive ”www.” foran dit domæne. , I typen fungere det således at eksempelvis: www.mitdomæne.dk kan viderestilles til www.ditdomæne.dk
Typer:
HTTP 301 viderestilling – Permanent viderestilling, som er den mest anvendte viderestilling. Søgemaskiner så som Google, anbefaler 301.
HTTP 302 viderestilling – Ligner og opføre sig på samme måde som 301 viderestilling, den er dog ikke søgemaskine venlig.
HTTP 307 viderestilling – Fungere på præcis samme måde som 302 viderestillingen. Den er på samme måde ikke søgemaskine venlig.
Framed viderestilling – En framed viderestilling, viser indholdet fra destinations URL adressen på domænet. Du kan ikke se viderestillingen blive foretaget. Uanset hvilke undersider der besøges på siden, vises det ikke i adressefeltet.
Nulstil konfigurationer:
Fungere som en reset af dine DNS records. Klikker du på knappen, nulstilles alle records til standard opsætningen. Med andre ord udfylder vi felterne med de server informationer din løsning blev oprettet med.
DNS template:
Du kan via vores DNS template, vælge de mest almindelige pegninger til løsninger udenfor Wannafind. Her finder du bla. Office 365, Gmail og Commendo mailscanner. Når den ønskede template er valgt, klikkes ”Indlæs template” Bemærk! Templates kan overskrive eksisterende records.
Importer BIND zone-fil:
Du kan under importer BIND zone-fil, indlæse en tidligere DNS konfiguration fra eksempelvis din gamle udbyder. Du kan hos din hosting udbyder få udleveret en zone-fil, som gør det nemmere at få den nøjagtige DNS opsætning med over til Wannafind.