Wannafind bliver til DanDomain og ScanNet. Nye kunder vil blive henvist til én af disse, mens eksisterende kunder fortsat kan købe produkter via kontrolpanelet eller ved at kontakte os.

Forskel på POP og IMAP


Pop3 er efterhånden en ældre protokol, hvor håndteringen og transporten af e-mails nok bedst kan sammenlignes med fysisk post.

Når en e-mail bliver afsendt, ender den på vores mailserver. Her ligger den, indtil du beder dit mailprogram om at hente aktuelle e-mails, hvorefter den forsvinder fra mailserveren og kun ligger på din computer. Ligesom ved fysisk post kan din e-mail altså kun eksistere ét sted.


Med IMAP arbejder du med dine e-mails direkte på mailserveren, i stedet for på din egen computer. Dette medfører en lang række fordele - specielt hvad angår synkronisering.
 

Lige meget om du åbner din e-mail konto på arbejdspladsen, hjemmefra eller på din webmail, vil du have adgang til den samme mappestruktur og de samme e-mails.


Du kan også se mailserveren som en slags backup af dine e-mails og din opsætning, hvis en af dine computere f.eks. ikke længere virker. Husk dog, at du aldrig vil have en backup af slettede e-mails.


Fandt du ikke dit svar i denne artikel? Ring til kundeservice på 70 23 55 66