Hvis du har spredt dine produkter ud over flere konti, kan du med fordel samle disse på én og samme konto. Det kan hurtigt blive uoverskueligt, hvis du har forskellige konto logins til forskellige webhoteller, der så igen har forskellige adgangskoder.
Der er dog enkelte ting du skal være opmærksom på, før du vælger at lave en sammenlægning af flere konti:
Indehaveren vil være den samme for alle produkter.
Gamle konti vil blive nedlagt, produkter og fakturaer vil dog stadig være tilgængelig i det primære login.
Hvis du ønsker at lave en sammenlægning, skal du først finde logins til de konti du ønsker at sammenlægge. Herefter vælger du hvilken konto der skal være den primære og logger ind i kontrolpanelet på denne. Her kan du så under "Kontosammenlægning" angive hvilken konto du ønsker at importere.
Dette angives ved kontonavnet og den tilhørende adgangskode. Efter at have bekræftet oplysningerne vil de to konti være sammenlagt og alle produkter vil være synlige under "Mine produkter".
Start med at logge på kontrolpanel her: www.wannafind.dk/controlpanel
Bemærk det skal være den primære konto du logger på. Du skal betragte denne som "Master", hvorpå du vil have de andre konti knyttet til denne.
Vælg "Kontosammenlægning" under Min konto via dit kontrolpanel
Indtast nu de kontoinformationer, på den konto du vil flytte over til din "Master" konto.