Wannafind bliver til DanDomain og ScanNet. Nye kunder vil blive henvist til én af disse, mens eksisterende kunder fortsat kan købe produkter via kontrolpanelet eller ved at kontakte os.

Alias guide til Hosted Exchange


Email alias – Dette giver mulighed for at modtage mails fra en anden mail adresse end den der er oprettet til exchange kontoen. Dog er det kun det der står før @ der kan udskiftes.

Eksempelvis oprettes mail1@domæne.dk som en exchange konto. Ønsker man så at mails sendt til mail2@domæne.dk også skal fanges af denne konto, kan dette oprettes som et alias.

Email alias er gratis og der kan oprettes alle dem der ønskes.  Oprettelsen foregår via kontrolpanelet til Hosted Exchange.

 

1 Tryk på ’se detaljer’ for den konto hvor alias skal opsættes.

2 Indtast det ønskede i boxen til ’ Opret nyt email alias’ og tryk på fluebenet.

 

Domæne alias – Dette giver mulighed for at modtage mails fra et andet domæne end det der er oprettet til exchange kontoen. Altså her det der står efter @ som kan udskiftes.

Eksempelvis oprettes mail@domæne1.dk som en exchange konto. Ønsker man så at mails sendt til mail@domæne2.dk også skal fanges af denne konto skal domæne2.dk oprettes som et domæne alias.

Med domæne alias er det muligt selv at bestemme hvilket af domænerne man ønsker at sende fra. Altså når man sender en mail om denne skal komme fra mail@domæne1.dk eller mail@domæne2.dk.

Oprettelsen af domæne alias sker ved at kontakte support@wannafind.dk


Fandt du ikke dit svar i denne artikel? Ring til kundeservice på 70 23 55 66