Wannafind kundeservice   Kontakt kundeservice på: +45 70 23 55 66 eller send os en email til support@wannafind.dk
Vidensbase | Kundeservice | Driftstatus | Webmail

 

Vidensbase


Vi har samlet de vigtigte ting sammen om de spørgsmål som du kan finde hjælp til herunder Finder du ikke hvad du søger, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Søg i vidensbasen


  

Artikler

  • Sikkerhed
    • Vores betalingsgateway er godkendt og PCI certificeret af Fort Consult. Systemet benytter udelukkende krypteringsnøgler leveret af Verisign til udveksling af kortoplysninger mellem kunden og PBS.

      Betalingssystemet står placeret i sikret serverrum med tyverialarm, nødstrømsanlæg, Energen anlæg og aircondition. Systemet overvåges 24 timer i døgnet 365 dage om året.

  • Flytning af PBS-indløsningsaftale
    • Har du allerede en indløsningsaftale, men benytter et andet betalingssystem, skal der foretages en flytning af PBS-indløsningsaftalen.

      Kontakt PBS forretningsservice på TLF: 44 68 44 68.

  • Netbank Betaling indløsningsaftale
    • For at kunne modtage betaling via Danske Bank netbetaling, skal der være oprettet en indløsningsaftale.
       
      Information:
      •  Krav og betingelser for Netbank Betaling
      •  Priser for Netbank betaling
      •  Fakta omkring Netbank betaling
      •  Ansøgningsskema til Netbank betaling

       

      Ansøgningen skal sendes til:
      DanskeBank
      Att: 3197 Netbetaling
      Holmens Kanal 2-12, 1092 København K.

      Eventuelle spørgsmål om ansøgning rettes til Netbetalings kundeafdeling på telefon 70 114 115

      Spørgsmål vedr. implementering af Netbank betaling, se venligst den fulde dokumentation.
  • Tilret butik i forhold til krav fra PBS
    • PBS stiller en række krav til din net-butik for, at den kan godkendes til at tage imod onlinebetaling med kreditkort. Det er vigtigt, at du læser disse krav grundigt igennem og efterlever dem til punkt og prikke. Bemærk: Det er butikkens eget ansvar at efterleve PBS' krav. Kravene omfatter:
       

      Informationer, som kunden skal kunne se, inden betalingen foretages:
      En komplet beskrivelse af de ydelser/produkter, der tilbydes. Eller med andre ord: Kunden må aldrig være i tvivl om, hvad der betales for.
      En entydig opgørelse af det samlede beløb, der trækkes på kortet - herunder fragt, moms etc.
      Salgs- og leveringsbetingelser herunder regler for fortrydelse. I disse betingelser skal der ligeledes beskrives de betalingsmetoder, forretningen tilbyder.
      Kontaktinformationer til butikken, navn, adresse, e-mail og/eller telefonnummer, samt CVR-nr.
      En angivelse af hvilken valuta, der handles i (f.eks. DKK eller EUR).
      Eventuelle eksportrestriktioner.
      Entydig angivelse af forsendelsespolitik (hvornår modtager kunden sine varer).
      Samtlige korttyper, der understøttes af butikken, skal grafisk vises på en af butikkens sider. Der skal tages hensyn til, at kunder anvender forskellige type browsere og skærmopløsninger. Den grafiske visning af kreditkortene skal kunne ses ved en opløsing på 640x480 uden at skulle scrolle. Kortlogoer kan findes enten hos os eller hos PBS.


       

      Ordrebekræftelse/kvittering
      Når købet har fundet sted, skal kunden modtage en ordrebekræftelse/kvittering - enten i form af et skærmbillede eller i form af en e-mail. Denne bekræftelse skal som minimum indeholde følgende:
      Butikkens navn
      Butikkens e-mailadresse
      En komplet beskrivelse af de ydelser/produkter, der er købt
      Et ordrenummer (forretningens interne ordrereference)
      Transaktionsdatoen
      Transaktionsvalutaen (f.eks. DKK eller EUR)
      Det samlede beløb, der bliver trukket på kundens kreditkort
      Transaktionsnummer
      Forventet leveringsdato
      Status for transaktionen (gennemført/afvist)
      Det angivne beløb må ikke overstige beløbet angivet i ordreformularen
  • PBS info og priser
    • For at kunne modtage Dankort samt Visa/Dankort kræves en standard indløsningsaftale hos PBS. For øvrige danske kort samt udenlandske kort kræves en udvidet aftale hos PBS eller direkte hos den enkelte kortudbyder. Prisen varierer alt efter hvilken aftale, der ønskes.

      Er du i tvivl om kortaftaler, eller mangler du anden information, anbefaler vi, at du kigger på PBS' hjemmeside: Læs mere her: www.pbs-international.dk

      Priser for kortaftaler finder du her:

      Læs mere om PBS' priser på pbs-international.dk

  • Information omkring eWire
    • Ewire bruges i dag til betaling for varer over nettet, afregning for digitalt indhold, opkrævninger og meget andet.
      Transaktionerne foregår risikofrit, og ewire bruges af flere end 250.000 personer i Danmark.
      Man kan bl.a. betale via ewire på QXL.dk, Den Blå Avis, Bilbasen.dk, Just-Eat.dk, Idé Nyt, Scor.dk,Bilka.dk og føtex.dk m.fl.

      Når man har fyldt sin pung op med Dankort/VISA, Mastercard, netbank m.fl.,
      kan man shoppe på nettet for de penge, man har sat ind på sin elektroniske pung, UDEN at opgive sit kortnummer og kontrolcifre til andre end ewire.
      Som ewire erhvervskunde får du selvfølgelig en ewire erhvervskonto, hvor du kan følge med i alle transaktioner på din ewire konto.
      Hver onsdag vil det samlede beløb fra din ewire erhvervskonto for den foregående uge, blive overført til din bankkonto, helt gratis. du kan læse mere på www.ewire.dk

  • Error: The domain, domain.dk, you are trying to relay - was not found in the relay database
    • Betalingssystem - Error: The domain, domain.dk, you are trying to relay - was not found in the relay database

      Såfremt du præsenteres for "Error: The domain, domain.dk, you are trying to relay - was not found in the relay database" når du poster til din betalingsgateway, så skyldes det formentligt at det domæne der refereres til i fejlen ikke har tilladelse til at handle via din betalingsgateway.

      Du skal opsætte tilladelsen ved at logge ind i din betalingsgateway og vælge "Indstillinger". Når du er på indstillingssiden vil du nederst i billedet finde mulighed for at indtaste de domæner der skal have tilladelse til at anvende din betalingsgateway.

      Hvis du har indtastet det domæne som der refereres til i fejlen, og du stadig får fejlen når du poster til din betalingsgateway, så kan det skyldes at du poster et forkert shop-id. Dit shop-id finder du øverst på siden "Indstillinger" når du er logget ind i din betalingsgateway.

  • Hvordan tester jeg min betalingsgateway?
    • For at kunne teste at du har sat betalingsgatewayen korrekt op på din hjemmeside skal du bruge et testkort. Testkort data er blevet sendt ud til dig pr. email idet du bestilte betalingsgatewayen.

      Skulle du have mistet denne email bedes du kontakte os og anmode supporten om at udsende en ny oprettelsesmail med testkort oplysningerne.


      Obs. Du kan kun bruge testkortet når din betalingsgateway er sat til status "Demo".

  • PBS-indløsningsaftale
    • Følgende forudsætninger skal som minimum være opfyldt, for at din forretning kan få en indløsningsaftale.
       
      Forretningen:
      •  Skal være registreret i Danmark.
      •  Skal på anfordring dokumentere tegningsregler.
      •  Skal anvende SSL- eller SET-godkendt betalingssoftware eller benytte webhotel, der har etableret en SET- og/eller SSL-betalingsløsning.
      •  Må ikke være registreret i RKI Kreditinformation A/S.
      •  Kan kun søge indløsningsaftale til de globale toplevel-domæner, såsom .com, .info, .biz, .org, .net mv. samt .dk.

       

      Når ansøgningen er behandlet og godkendt, vil din forretning modtage en indløsningsaftale, som skal underskrives og indsendes til PBS.

      Eventuelle spørgsmål om ansøgning rettes til PBS' kundeafdeling på telefon 44892275.

      Du kan ansøge om indløsningsaftale her: www.pbs-international.dk

      Bemærk:

      •  IP-adressen på serveren er: 80.196.101.3
      •  Under Betalingssoftware vælges: CashCow 2.0
      •  Vælg "Min internetforretning har betalingssoftware placeret på et webhotel med certificeret betalingsløsning"
  • Hvordan logger jeg ind i min betalingsgateway?
    • Du logger ind i din betalingsgateway via dit kontrolpanel på https://betaling.wannafind.dk
      Her kan du logge ind med fremsendte brugernavn og password.

  • Betalingsgateway dokumentation
    • Den fulde betalingsgateway dokumentation findes HER.

  • Ansøgning om en PBS(NETS) indløsningsaftale
    • Denne guide hjælper dig med at ansøge om en PBS(NETS) indløsningsaftale:
       

       Ansøgning om en PBS(NETS) indløsningsaftale

      Denne aftale er nødvendig hvis du ønsker at tage imod kreditkort i din webshop og samtidig gør brug af vores betalingsgateway. Hvis ikke du får løst dit problem vha. denne guide, kan du altid kontakte Wannafind kundeservice ved at sende en mail til support@wannafind.dk eller ringe på 70 23 55 66.


      Når du ansøger om en aftale hos PBS, er der nogle ting, du først skal have på plads.

      1. Din virksomhed skal være registreret og du skal have dit CVR nummer klar.

      2. Du skal have materiale til en risikovurdering klar. Det er en årsopgørelse eller et sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Helt i starten af ansøgningen bliver du bedt om de konkrete dokumenter.

      3. Din webshop skal være købt og du skal have dine handelsbetingelser på plads. Det gør ikke noget at din webshop er under opbygning eller det er en demo, blot at PBS kan tilgå webshoppen via et link.

      4. Dine bankoplysninger ? I enkelte tilfælde tager PBS kontakt til din bank for at lave en kreditvurdering, i denne ombæring kan de kræve en bankgaranti på op til 25.000 kroner.


      Sådan bestiller du en indløsningsaftale hos PBS (Nets)!

       

      1

       

      1.1. Klik på følgende link: https://pbs-erhverv.dk/merchantagreement/start!toInfopage.action

       

      2

       

      2.1. Sæt flueben i "Internethandel - Dankort og eDankort og/eller internationale betalingskort"

      2.2. Vælg din virksomhedstype

      2.3. Accepter betingelserne nederst og tryk på knappen "Start ansøgning"

       

      3

       

      3.1. Vælg hvilket land din virksomhed er registeret i: Danmark, Grønland eller Færørene.

      3.2. Indtast dit CVR nummer.

      3.3. Sæt flueben i "Internethandel".

      3.4. Vælg hvilke korttyper du ønsker at kunne tage imod i shoppen.

      3.5. Vælg Ja eller Nej, til om du har en allerede eksisterende betalingskortaftale.

      3.6. Lad feltet "Kundekode" stå tomt, hvis det ikke siger dig noget.
       

       

      4

       

      4.1. Sikre dig at din virksomhed ejer domænet shoppen skal ligge på og vælg "Ja".

      4.2. Hvis punktet her er på plads vælg da "Ja".

      4.3. Hvis du har opsat betingelserne i shoppen vælger du "Ja" igen.

      4.4. Vælg "Ja".

      4.5. Dine kunder indtaster Deres kortdata "I et separat betalingsvindue (PSP integration)?.

      4.6. Tryk "gennemse" og upload et Billed-ID af vedkommende der underskriver betalingsaftalen.

      4.7. Tryk "gennemse" og upload Dokumentation for bankkontoen.

      4.8. Tryk "gennemse" og upload en "Fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen".

      4.9. Hvis du ikke har mulighed for at vedhæfte dokumenterne elektronisk, sætter du blot et flueben i at du eftersender dem.

      4.10. Vælg "Ja" når du har læst og accepteret de "generelle regler og brugervejledningen".

      4.11. Vælg "Ja" hvis du har læst og accepteret de generelle regler og særlige regler og brugervejledningen for de internationale kort.

      4.12. Vælg "Ja" hvis du har læst og accepteret sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger - internethandel og post- og telefonordre.

      4.13. Vælg knappen "Næste side".

       

      5

       

      5.1. Indtast dine virksomhedsoplysninger og vælg "Næste side".
       

       

      6

       

      6.1. Angiv den URL-adresse som shoppen kommer til at ligge på (ex. shop.test.dk)

      6.2. Angiv den midlertidige shopadresse, hvis shoppen stadig kører i test (ex. shop0001.hostedshop.dk)

      6.3. Beskriv dit forretningsgrundlag og hvordan du vil markedsføre din forretning.

      6.4. Angiv hvilken branche din internetforretning tilhører.

      6.5. Svar på om din forretning er med i en brancheforening.

      6.6. Angiv hvilke produkter du sælger på internettet.

      6.7. Angiv om din forretning modtager abonnementsbetalinger.

      6.8. Angiv hvilket interval, din forventede indtjening pr. år er ved Dankort-betalinger.

      6.9. Angiv hvilket interval, din forventede indtjening pr. år er ved Internationale- kortbetalinger.

      6.10. Angiv hvad kunderne gennemsnitlig køber for pr. gang.

      6.11. Sælger du forudbetalte ydelser Ja/Nej.

      6.12. Mit betalingsmodul skal være Wannafind.dk.

      6.13. Navn på udvikler af din netbutik Wannafind.

      6.14. E-mail på udvikler af din netbutik. Support@wannafind.dk.

      6.15. Vælg hvilken afregningspakke du ønsker for internationale betalingskort.

      6.16. Ønsker du afregning fra internationale betalingskort i anden valuta en DKK?

      6.17. Indtast registrerings- og kontonummer til den bankkonto der skal tilknyttes.

      6.18. Indtast pengeinstituttets navn.

      6.19. Indtast den eller de mailadresser du ønsker at adviseringerne skal sendes til.
       

       

      7

       

      7.1. Vælg om du ønsker at modtage nyheder.

      7.2. Indtast evt. kampagnekode.

      7.3. Tilføj evt. nogle ekstra kommentarer.

      7.4. Gå til betaling.
       

       
pci certification by fort consult                      Dansk Standard certifikat                      Dell                      Microsoft                      IngenCO2                      Visa                      Deloitte

Hjælp os med feedback

Støder du på fejl eller besvær på Wannafinds nye hjemmeside, vil vi blive glade for at få det at vide.

Bemærk: Vi kan ikke svare på din kommentar. Kontakt kundeservice på support@wannafind.dk, hvis du har brug for hjælp.
SEND