Remote Backup er en backupløsning der automatisk kan transporterer din backup komprimeret og krypteret til en server i beskyttet serverrum hos os. Løsningen kan køre på alle nyere versioner af følgende styresystemer, og kræver ikke noget særlig kraftigt hardware konfiguration:
Microsoft Windows
Mac OS X
Linux/UNIX
Novell NetWare
Remote Backup fungerer via. en Java klient der installeres på maskinen hvorfra backupen skal gennemføres. Under Microsoft Windows findes der især en masse fordele, såsom In-File Delta Block Backup og Volume Shadow Copy. Backup konfigurationen kan både administreres via. den installerede Java klient, og via. webinterfacet tilgængelig i kontrolpanelet. I klienten er der indbygget følgende specifikke backupsæt:
Filbackup
System State (2000, XP, 2003)
Microsoft Exchange (2000, 2003, 2007)
Microsoft Exchange Mail Level (Tilkøb)
Microsoft SQL Server (7.0, 2000, 2005, 2008)
MySQL Server (3.2.4 og nyere)
Oracle (8i og nyere)
Lotus Domino/Notes (5.0 og nyere)
Komplet dokumentation for Remote Backup kan findes her: User’s Guide.
Remote Backup - Vejledning til at gennemføre backup
Herunder kan du finde vejledning til at hente og installere backup klienten, samt opsætte et simpelt fil backupsæt. Efterfølgende kan oprettede backupsæt administreres både via. klienten og webinterfacet.
Gå ind på adressen http://backup.wannafind.dk, og log ind med det oplyste brugernavn og adgangskode. Sørg for at din browser ikke blokerer for popups, tillad evt. popups fra curanet.dk og zitcom.dk før du forsøger at logge ind:
Vælg "Installer program" øverst i vinduet:

Vælg øverst hvilket operativsystem du skal bruge klienten til. Hvis du skal opsætte klienten på andet end Microsoft Windows, så følg instruktionerne på download siden. Hvis du kører Microsoft Windows, vælg da at downloade "obm-win.exe" til et sted på harddisken du kan huske, og følg resten af denne guide. Bemærk at Windows klienten fungerer både på 32-bit og 64-bit systemer.

Kør "obm-win.exe" fra harddisken, og vælg hvilket sprog du ønsker at installere klienten med:

Følg her efter anvisnigerne for installationen.





Log ind i klienten med dit brugernavn og adgangskode. Kontroller evt. hvilken server der står angivet under "Muligheder" hvis dit login ikke fungerer:

Indtast navn på dit første fil backupsæt:

Vælg hvilke mapper der skal indgå i dit fil backupsæt. Hvis du ønsker at tage backup af nogle særlige mapper der ikke femgår i oversigten, skal du vælge "Avanceret".

Opsæt tidsplan for hvornår din backup automatisk skal gennemføres. Som standard vil den køre dagligt kl. 21.00, hvilket dog redigeres helt efter eget ønske:

Vælg hvilken krypteringsnøgle du ønsker at bruge. Hvis du vælger standard vil din krypteringsnøglen blive den samme som adgangskode til din remote backup. Bemærk at krypteringsnøglen ikke ændres hvis adgangskoden ændres:

Oprettelsen af dit fil backupsæt er nu gennemført. For at starte en manuel backup, skal du blot trykke "Backup" øverst til venstre, og følge status for backup i det vindue der åbner op. Hvis du blot lukker klienten og gemmer indstillingerne, vil klienten automatisk gennemføre en backup ud fra den angivne tidsplan:

Det er muligt at gennemføre både en almindelig remote backup, og en lokal backup. Hvis du ønsker at lave en backup til vores server, skal du blot trykke "OK". Hvis du ønsker at tage en lokal backup, skal du vælge dette under "Muligheder":

Efter gennemført backup, vil der blive sendt en rapport til den e-mail der blev angivet ved oprettelse. I rapporten er der angivet alt relevant information vedrørende den pågældende backup, såsom datakilde, datamænde og evt. advarsler eller fejlmeddelelser.
Du kan både genetablere data fra klienten og fra webinterfacet. Dette betyder at du i princippet kan tilgå dine filer uanset hvor du befinder dig, bare du har dit login og din krypteringsnøgle. Hvis du skal genetablere mange filer anbefales det at bruge klienten.
Åben klienten og log ind med dit brugernavn og adgangskode. Her skal du vælge "Gendan" i øverste venstre hjørne:

Vælg hvilket backupsæt du ønsker at gendanne data fra og tryk "Næste":

Find de mapper og filer du ønsker at genskabe i filtræet i vinduet til venstre. Hvis du skal have filer fra tilbageholdelsesområdet, kan du vælge en specifik backup at gendanne fra, eller bare vælge "Vis alle filer", hvis du skal bruge en særlig fil fra tilbageholdelsesområdet. Når du har markeret det data du ønsker at genskabe skal du vælge hvor du ønsker at genskabe dit data til. Her kan du vælge en oprindelige placering eller en placering efter eget valg. Når du er klar til at genskabe dit data, trykker du blot på "Start gendannelse" nederst i vinduet:

Du kan sagtens køre flere backupsæt under samme konto, også selvom de kører på forskellige maskiner. Klienten skal installeres på samtlige maskiner hvorfra Remote Backup skal køres. Når der oprettes et backupsæt, vil du det automatisk blive sat til at køre på den maskine det er installeret på. Hvis du har flere backupsæt og skal vælge hvilke maskiner de skal køre på, så skal dette ske igennem webinterfacet. Her kan du under punktet "Backup Set" sikre dig at dit backupsæt kører på den rigtige maskine.
Du kan herunder se at det pågældende backupsæt er aktiveret på en maskinen ved navn "COMPUTERNAVN":

Du har på alle backupsæt mulighed for at opsætte en tilbageholdelsespolitik. Denne funktion gemmer slettede og opdaterede filer, sådan man altid har mulighed for at gå tilbage og hente ældre versioner af en fil.
Hvis du eksempelvis har en databasefil der opdateres dagligt og en tilbageholdelsespolitik på 7 dage. I dette tilfælde vil der ligge den seneste backup af databasen på serveren, samt 7 dages versioner tilbage i tiden. En tilbageholdelsespolitik sikrer at du kan gå tilbage og hente en ældre version hvis den seneste er blevet korrupt, eller hvis der er kørt en backup efter filen ved en fejl er blevet slettet.
Med en avanceret tilbageholdelsespolitik er det også muligt at gennemføre eksempel en daglig, ugentlig, månedlig fuld backup eller en særlig politik du selv har defineret.
Du skal i klienten trykke på ikonet "Backup Indstillinger", hvilket er udformet som et tandhjul. Herunder kan du sætte indstillingerne for tilbageholdelsesområdet:

Uddybende information omkring tilbageholdelsespolitik i Remote Backup klienten kan findes i kapitel 5.13 her: Users Guide.
Microsoft Volume Shadow Copy Service (VSS) tillader backup af filer, der allerede er i brug af en anden process. Uden VSS aktiveret vil det ikke være muligt at tage backup af eksempelvis åbne Outlook PST filer og C5 databaser. VSS er kun tilgængelig under Windows XP 2003, eller nyere. Bemærk desuden at VSS på en dansk version af Windows kaldes "Øjebliksbillede af diskenhed".
Du skal i klienten trykke på ikonet "Backup Indstillinger", hvilket er udformet som et tandhjul. Herunder kan du sætte indstillingerne for Volume Shadow Copy:

Hvis du oplever problemer med VSS under Windows XP, kan du prøve at genregistrere servicen ved at køre følgende script:
C:\Program Files\Remote Backup\bin\RegisterVSS.bat
Hvis du oplever problemer med VSS under Windows 2003, kan vi henvise til Microsofts knowledge base: KB887827.
Hvis du ønsker nærmere teknisk information omkring VSS, kan vi henvise til følgende beskrivelse: How Volume Shadow Copy Service Works.
In-File Delta gør det muligt at foretaget en inkrementel backup af enkelte store filer. Dette gør det muligt at tage en daglig backup af store filer, selv på en langsom internetforbindelse. Hvis der gennemføres en backup af eksempelvist en 10 GB stor Outlook PST fil, vil man med In-File Delta kun skulle overføre den opdaterede information i selvsamme fil. Herved slipper man for at overføre alle 10 GB hver nat.
Du skal i klienten trykke på ikonet "Backup Indstillinger", hvilket er udformet som et tandhjul. Herunder kan du sætte indstillingerne for In-File Delta:

Uddybende guide omkring In-File Delta kan findes i kapitel 8 her: Users Guide.
Du kan vælge at bruge enten en inkrementel og differential In-File Delta metode til at gennemføre backup af store filer. Detaljeret information omkring inkrementel og differential backup kan findes her: Whitepaper – In-File Delta.
Remote Backup - Kør Remote Backup under Administrator bruger
Hvis du har problemer med at din Remote Backup ikke vil køre automatisk, eller tage backup af netværksdrev, skyldes dette oftest problemer med rettighederne. Som standard kører Remote Backup under en "Local System" bruger, der har begrænsede rettigheder til netværk og særlige services. Man kan i stedet vælge at køre Remote Backup under "Administrator" brugeren, hvilket kan gøres ved at følge understående anvisninger.
Højreklik på "Denne Computer" og vælg "Administrer":

Udvid menuen "Tjenester og programmer" og vælg "Tjenester".

Find servicen "Online Backup Scheduler", højreklik på denne og vælg "Egenskaber".

Vælg fanebladet "Log på", og angiv "Administrator" under "Denne konto". Indtast efterfølgende den tilhørende adgangskode to gange.

Servicen skal efterfølgende genstartes, hvilket gøres ved at højreklikke på "Online Backup Scheduler" i oversigten og vælge "Genstart".

Alt data der sendes til serveren, bliver krypteret i klienten inden det overføres. Når du opretter et nyt backupsæt, har du mulighed for at vælge en krypteringsnøgle, samt en krypteringsform. Krypteringsnøglen er individuel for hvert backupsæt, og vil som standard være den oplyste adgangskode. Du kan sagtens angive en alternativ krypteringsnøgle, men vær opmærksom på at gemme denne, da vi på ingen måder har adgang til at se individuelle krypteringsnøgler.
Hvis du mister din krypteringsnøgle, og har angivet en individuel krypteringsnøgle eller skiftet adgangskode i mellemtiden, vil det ikke være muligt at genskabe dit data.
Det er ikke muligt at ændre krypteringsnøglen for et eksisterende backupsæt. Det er nødvendigt at oprette et nyt backupsæt for at ændre krypteringsnøglen.
Der findes tre forskellige krypterings algoritmer:
• [AES] Advanced Encryption Standard algoritme
• [DESede] Triple DES algoritme
• [Twofish] Twofish algoritme
Det anbefales at bruge AES algoritmen. Denne algoritme er valgt som standard algoritmen til kommerciel brug.
Der findes to forskellige krypterings metoder:
• [ECB] Electronic Cook Book Mode
• [CBC] Cipher Block Chaining Mode
Det anbefales at bruge CBC, de denne tilbyder bedst mulige sikkerhed.
Krypteringen kan ske i 128 eller 258 bit efter eget valg. Det er utrolig vigtigt at krypteringsnøglen gemmes. Det er ikke muligt at genetablere data uden denne nøgle.
Tiden du skal bruge på at uploade data til backupserveren afhænger af hvilken internetforbindelse du har. Herunder er angivet hvor mange MB du cirka kan uploade i timen ved forskellige uploade hastigheder. De fleste ADSL forbindelser har angivet en download/upload hastighed som eksempelvis 2048/512 Kbit/s. Med en 2048/512 forbindelse kan du uploade med 512 Kbit/s, hvilket cirka svarer til 225 MB i timen.
| Hastighed | Datamængde | ||
| 128 Kb/s | 56 MB i timen | ||
| 256 Kb/s | 112 MB i timen | ||
| 512 Kb/s | 225 MB i timen | ||
| 1024 Kb/s | 450 MB i timen | ||
| 2048 Kb/s | 900 MB i timen | ||
| 4096 Kb/s | 1.800 MB i timen | ||
Bemærk: Ovenstående hastigheder er det teoretiske maksimum for hvor meget data du kan overføre i timen. Som følge af at data bliver komprimeret og krypteret, opdeles og overføres data som små filer. Dette betyder at man i nogen tilfælde ikke vil være i stand til at overføre datamængder tilsvarende ovenstående skema.
Remote Backup - Planlagt backup fejlet Scheduled backup missed
Du kan risikere at få en rapport fra backup systemet med fejlen "Planlagt backup fejlet" "Scheduled backup missed" alt efter hvilket sprog du har valgt. Denne fejl indikerer at den planlagte backup slet ikke er kørt, hvilket der kan være flere årsager til. De typiske årsager til dette er som følgende:
• Online Backup Scheduler servicen, har ikke haft rettigheder til at starte den planlagte backup.
• Klienten har ikke været startet, på den computer hvorpå den er installeret.
• Computeren hvorpå klienten er installeret, har ikke haft adgang til internettet.
• Sikkerhedssoftware har blokeret klientens adgang til internettet.
Hvis ikke Online Backup Scheduler servicen har haft rettigheder til at starte den planlagte backup, kan dette løses ved at følge anvisningerne i følgende guide:
http://wannafind.knowledgebase.nu/show/remote+backup#130
Sikkerhedssoftware såsom antivirus og firewall kan godt blokere for at den planlagte backup bliver gennemført korrekt, hvor vi eksempelvis har set Norton Internet Security være synderen i adskillige tilfælde. Her vil det være nødvendigt at tillade Remote Backup klienten adgang til at oprette forbindelse i gennem sikkerhedssoftwaren.
Circular logging er en simpel log funktion i Microsoft Exchange Server. Hvis circular logging er aktiveret, vil serveren rotere logfilerne når de opnår en vis størrelse, hvilket betyder at de ikke kan bruges til at genskabe en evt. nedbrudt Exchange Server.
Microsoft selv anbefaler at circular logging skal være deaktiveret i et normalt produktions miljø. Du kan læse nærmere om circular logging i Exchange, og finde en guide til at deaktivere dette på følgende Microsoft knowledgebase artikel:
http://support.microsoft.com/kb/258470

Det er kun nødvendigt at slå circular logging fra hvis du ønsker at lave en transaktionslog backup. Hvis du kører en fuld database backup med In-File Delta funktionaliteten, vil det ikke være nødvendigt at deaktivere circular logging.

