Spamfiltret fungerer ved at mailserveren vurderer hver eneste email og giver dem en score - jo højere denne score er, desto mere sikkert er det at der er tale om spam.
Der er så to scores man kan sætte op, en markeringsscore og en sletningsscore.
Markeringsscore:
Hvis markeringsscoren opfyldes, så markeres den pågældende emails emne med ***SPAM*** i starten af emnet. Efter denne markering vises det originale emne på den pågældende email. Denne markering gør det muligt i et mailprogram at opsætte en regel som f.eks. sorterer mails markeret med ***SPAM*** i en mappe for sig.
Sletningsscore:
Hvis sletningsscoren opfyldes, så bliver den pågældende email slettet på mailserveren før den når modtagerens indbakke. Såfremt en email er blevet slettet pga. at sletningsscoren er blevet opfyldt, så er et ikke muligt at genskabe den pågældende email igen.
Eksempel på opsætning:
Lad os antage at markeringsscoren sættes til 5 og sletningsscoren sættes til 7. Hvis en mail så får en score på 0 - 5, så kommer mailen blot direkte i indbakken. Får den en score på 5 - 7 så bliver der skrevet ***SPAM*** forrest i mailens emnelinien som beskrevet ovenfor. Får mailen en score på 7 eller mere, så bliver den slettet fuldstændigt på serveren og man vil aldrig få den i sin indbakke, og mailen kan ikke genskabes på serveren.
Obs: Markeringsscoren bør altid være lavere end sletningsscoren.